Internettet bringer flere og flere omvæltninger med sig, og langt flere end de fleste af os kan forestille os, især hvis man tager teknologi som Virtual Reality og Artificial Intelligence med i den palet man kan kalde internettets omvæltninger.
Her har vi fokus på 3 brancher som er i gang med at blive rusket godt og grundigt igennem af internettet, og som sikkert vil blive det endnu mere i fremtiden:
Revisorer
At finde revisorer har i lang tid været fuldstændig ugennemskueligt, og det har været svært at skelne godt og dårligt, billigt og dyrt. Sådan er det ikke nødvendigvis længere, og det skyldes flere ting.
For det første er revisionsprogrammerne gjort både nemmere, billigere, og lettere tilgængelige. Med programmer som Billys Billing og Dinero kan selvstændige stå for det meste af bogføringen selv, og så hyre en billig revisor til at sørge for at alle regler nu er overholdt, og til at godkende regnskabet. Lavere efterspørgsmål kombineret med nemmere indgangsbarrierer skaber et naturligt prispres, og i takt med at flere og flere revisoropgaver bliver automatiseret vil udviklingen bare fortsætte.
Der vil selvfølgelig altid være brug for organer som Foreningen af Danske Revisorer til de tungere opgaver, og til at tænke i og opbygge systemer, men for den enkelte revisor er udviklingen noget man skal tage højde for.
Advokater
Som med revisorer så også med advokater. De to brancher ligner på mange måder hinanden meget, og selv om der selvfølgelig er forskel på at godkende et årsregnskab og udarbejde en kontrakt er der også mange lighedspunkter – og mange opgaver der kan blive automatiseret.
Lad os tage eksemplet med en boligkøber som har købt et hus, og som nu skal have lavet et skøde. Tidligere havde han måske to lokale advokatkontorer at vælge imellem, og et skøde tog en 3-4 timer at få udarbejdet. Sådan er det ikke længere.
Nu kan man, via internettet, få indhentet tilbud i hele landet, og takket være automatisering og autoudfyldning kan de dygtigste systemer måske producere et billigt skøde på en 5-10 minutters manuelt arbejde. Det er altså en prisforskel der vil noget.
Og det stopper ikke med skøder og aftaler. I takt med at AI bliver mere og mere udviklet spås det at rigtig mange af de klassiske advokatopgaver enten vil forsvinde helt eller blive stærkt begrænset.
Fotografer
Det skal jo ikke være advokater og revisorer det hele, og også en branche som fotografer oplever at vilkårene har ændret sig meget i takt med teknologiens udvikling.
Dels med tilbudstjenester som gør det muligt at sammenligne priser og hurtigt vælge en billig fotograf, og dels med smartphonen.
I dag har alle og enhver en smartphone, og så synes man ikke at man i lige så høj grad som tidligere har brug for fotografer. Man har selvfølgelig stadig en bryllupsfotograf, og måske har man også hyret en til barnedåben, men til fødselsdage, børnebilleder, portrætfotos og lign. tager man i højere grad billederne selv da man med moderne telefoner og billedbehandlingsprogrammer nemt kan få billederne til at se gode og professionelle ud.
Transportbranchen
Også transportbranchen står over for massive udfordringer. Her er Uber det oplagte eksempel at tage frem, men det vil være meget kortsigtet at kalde de udfordringer som taxabranchen står over for lige nu for et reelt problem i den store sammenhæng.
Vi er nemlig ikke mange år fra selvkørende biler, og så kommer der for alvor til at ske ændringer i transportbranchen. Lige nu er der mange mennesker ansat som lastbilschauffører og bude, men mange af dem vil blive overflødige når bilerne begynder at køre selv, hvilket er tættere på end man skulle tro.
Uanset hvad der sker bliver fremtiden i hvert fald meget spændende.