Sommeren er over os, og de fleste af os begynder at kunne ane sommerferien i horisonten. Verden åbner mere og mere op, men de fleste af os har det seneste år i den grad fået øjnene op for vores eget skønne land og vælger at tilbringe ferien i Danmark. Trods den beskedne størrelse på vores land rummer det en overflod af magiske steder, som er værd at besøge, når kalenderen endelig siger ferie.
Måske er du en af dem, der i mange år har foretrukket at rejse til fjerne himmelstrøg i sommerferien. I så fald er der masser af tage hul på, hvis i år i stedet byder på en tour de Danmark. Det kan også være, at du faktisk har tilbragt mange somre i vores eget lille land, men der er sikkert stadig små perler, som du ikke har opdaget. Det er tiden inde til nu.
Sommerferie i Danmark
Mulighederne for oplevelser kan måske virke begrænset i så lille et land som Danmark, men det er ingenlunde tilfældet. Trods de få kvadratmeter bugner Danmark af dejlige steder og en variation af natur og vegetation, som ikke finder sin lige mange steder. Og så er der den helt klare fordel, at man på en sommerferie kan nå at se rigtig mange steder i Danmark pga. de små afstande.
Hvis du gerne vil vidt omkring, kan du med fordel købe det særlige rejsepas, som DSB igen i år udbyder. Med dette kan du rejse frit i den kollektive trafik i 8 dage, og så får du ovenikøbet også fri adgang til en lang række attraktioner. Så er det bare at tage hul på oplevelserne.
Tag hjemmets bekvemmeligheder med på tur
Mange af os vil stadig gerne have adgang til internet, selv om vi holder ferie. Hvis du gerne vil koble dig på trådløse netværk rundt omkring på din tour de Danmark, så er det en god idé at sørge for at have en VPN-forbindelse. På Minip kan du læse mere om denne tjeneste, som sørger for din sikkerhed, når du logger på offentlige netværk. Med VPN bliver din forbindelse krypteret, og du undgår, at uvedkommende får fat i fx din adgangskode eller dine bankoplysninger.
Mere primitiv afstresning
Trænger du mere til at slappe fuldstændig af i din ferie, kan du vælge at efterlade internettet derhjemme og fx udforske Danmark i telt eller campingvogn. Pak bilen med campingudstyr og tag på opdagelse på nogle af de mange campingpladser, der findes i Danmark.