Går du med en lille designer i maven, eller er du glad for spil, kunst og mode, kan du tage første skridt på vejen mod en spændende fremtid med en erhvervsuddannelse fra Odense Designakademi. Odense Designakademi giver dig den grundlæggende uddannelse du behøver, og giver fantasien mulighed for at få frit spil i et trygt læringsmiljø med ligesindede ildsjæle.
Odense Designakademi (ODA) giver mulighed for at dygtiggøre dig i kreative interesser og afholdte hobbyer, på et højt fagligt niveau inden for et spændende udvalg af faglinjer.
Alle ODAs linjer kan kombineres med en 10.klasse, der vægter praktisk læring, sjove ideer og undervisning hvor eleverne får lov at bruge både hænder og hjerne til at lære.
10. klassen er perfekt til dig, der har taget 9.klasse, og ønsker videre fordybning i dansk, matematik og engelsk men med et twist, der gør tiden på skolebænken langt mere spændende.
Med fokus på brobygning, praktik og forberedelse til den specifikke uddannelse du higer efter.
ODA tilbyder også en Design/Event-klasse, der kan styrke dit portfolio, og give dig nye muligheder i din videre uddannelse.
Designakademiets linjefag
På ODA kan du selv sammensætte dit ideelle skoleår, og kombiner dine almene timer med det kreative linjefag der passer bedst til dine fremtidsdrømme. Hver skoleuge består af 3 dages arbejde med dit kreative fag, og dernæst 2 dage med obligatoriske fag.
Der tilbydes 4 forskellige linjefag med hver deres unikke speciale: Spildesign & Animation, Fashion Design, Kunst & Grafisk Design og Industrielt Design.
Spildesign & Animation er for gaming-elskerne med drømme om selv at træde ind i animations- og spilverdenen. Her arbejder der med tegning, formgivning og grundlæggende redskaber i designprocessen, i et lærerigt miljø hvor du kan teste dine skills med game-software og animationsteknikker.
Fashion Design er for de spirende fashionister, der drømmer om at se deres design komme til live. På denne linje arbejdes der med tilskæring, mønsterbrug og syteknikker, mens eleverne lærer alt de behøver om modegenrer, branchen største ikoner og de kommunikative processer.
På linjen for industrielt design er der fart over feltet – væbnet med 3d-printere, laserskærere og masser af ideer, arbejdes der med form, farve og udtryk, når fremtidens store designere kreerer møbler, smykker, lamper, stole og arkitektur. Kunst og grafisk design arbejder med en lang række forskellige genre, såsom malekunsten, tegning, croquis, modellering, farvelære, komposition, kunsthistorie, samtidskunst, fotografering, photoshop, illustration, performance og street art, idéudvikling, projektarbejde og meget mere. Uanset hvilken branche du ønsker at søge videre imod senere i livet, kan denne linje hjælpe dig med at finde den rigtige retning, og give dig en solid base at bygge videre på.
ODA, det praktiske
Designakademiet ligger i Odense: En fremragende studieby med masser at byde på.
Iboende elever kan efter egne præferencer vælge enkelt- eller dobbeltværelser, og nyde den hyggelige studieatmosfære, og skolens sjove after-hours aktiviteter.
Designakademiets pris inkluderer frokost hver dag i akademiets egen kantine, der har modtaget det danske bronzemærk i økologi, og som hver dag byder på spændende madretter med stor variation, for at holde vores elevers hårdtarbejdende kroppe og hjerne i bedst mulig form.
ODA giver fantasifulde elever og målbevidste unge mulighed for en uddannelse tilpasset deres personlige kreative evner. Grib chancen og få en praktisk og produktiv erhvervsuddannelse på Fyn.